Antal rejsende

Vælg antal af rejsende

Startdato
Slutdato
Vælg antal af rejsende X

4 grunde til at du skal rejse med os
 
1

Vi beskæftiger os udelukkende med rejser til Disneyland® Paris, og vi er Nordens førende arrangør af rejser til Disneyland® Paris.

 
2

Vi har prisgaranti på opholdet i Disneyland Paris. Det betyder, at vi naturligvis matcher prisen, hvis du finder opholdet billigere et andet sted.

 
3

Vi tilbyder fleksible bookinger: Du kan ændre eller annullere din booking uden gebyrer op til 7 dage før ankomst (ekskl. evt. transport og forsikring)

 
4

Vi er medlem af Rejsegarantifonden med nummer 206, hvilket gør, at du er sikret på bedste vis, når du booker rejse hos os.

Rejser siden 1992

Som foretrukken rejsearrangør har Magic Tours været en permanent del af Disneyland® Paris, siden portene åbnede første gang i 1992. Disneyland® Paris er Europas største og mest populære forlystelsespark, og vores rolle som rejsebureau har gennem årene udviklet sig til en trofast arrangør, der hjælper dig med at skabe din drømmeferie.

 
Hvad er du til?
Læs mere

Tag bussen til Disneyland i efterårsferien

Læn dig tilbage og nyd din ferie fra det øjeblik, du træder ind i bussen.

Læs mere

En 4-stjernet oplevelse på maritimt hotel

Bo på Disney New Port Bay Club kun 15 minutters gang fra parkerne.

Læs mere

Bo midt i det populære Marvel-univers

På Disney Hotel New York kan du møde dine yndlingssuperhelte.

Læs mere

Få en kongelig oplevelse på Disneyland Hotel

Meget mere end et hotel. Her får du den ultimative 5-stjernede destination.

Læs mere

Hyggeligt skovhotel nær Disney-parkerne

Få et strøg af Bambi-magi og nyd de rolige omgivelser på Disney Sequoia Lodge.

Læs mere

Bliv opslugt af den stemningsfyldte cowboyby

Et ophold på Hotel Cheyenne giver dig følelsen af at være med i en westernfilm.

Disney Village

Pakkerejser til Disneyland® Paris

Drømmer du om en ferie fuld af magi, eventyr og uforglemmelige oplevelser? Hos Magic Tours tilbyder vi pakkerejser til Disneyland® Paris – Europas mest fortryllende destination for både børn og voksne.

Disneyland® Paris er stedet, hvor barndomsdrømme bliver til virkelighed. Med to imponerende temaparker, over 50 spændende forlystelser og en verden af farverige shows og parader, er dette det perfekte rejsemål for hele familien. Vores pakkerejser inkluderer både fly, hotelophold og entré til parkerne, så du kan fokusere på at nyde den magiske oplevelse uden besvær.

Når du træder ind i Disneyland® Paris, bliver du øjeblikkeligt opslugt af en verden fyldt med ikoniske Disney-figurer, magiske slotte og eventyrlige landskaber. Mød dine yndlingskarakterer som Mickey Mouse, Elsa og Spiderman, udforsk Torneroseslottet, eller sus gennem luften i en af de mange forlystelser. Stemningen er fortryllende året rundt, med særlige begivenheder som Disneys Fortryllende Jul og Halloween, der gør hver sæson unik.

Vores priser er inkl. hotelophold og entré til parkerne. Du har derfor mulighed for at vælge om du selv vil arrangere transport, om du ønsker et tilbud fra os på fly eller om du vil med vores bus, som kører til Disneyland® Paris i uge 42. Vores eksperter hjælper dig med at planlægge den perfekte ferie, så du kan slappe af og nyde alt, hvad Disneyland® Paris har at byde på.

Disneyland® Paris er meget mere end blot en temapark – det er en verden, hvor Disney-magien vækkes til live. Lad Magic Tours tage dig med til dette magiske univers, hvor eventyr og sjov venter bag hver en dør.

Disneyland Paris - Der var engang

Disneyland® Paris er som en drøm, der går i opfyldelse. Og faktisk er det slet ikke langt fra sandheden. Det magiske familieresort blev nemlig bygget som et resultat af Walt Disneys (1901-1966) store drøm om at åbne en forlystelsespark, hvor børn og voksne kunne more sig sammen. Walt Disney, der er den berømte skaber af tegneseriefigurer som fx Mickey Mouse, Anders And og Snehvide, ønskede samtidig at bringe sine figurer til live, så de også i den virkelige verden kunne blive samlingspunktet for både store og små.

Den første Disney-park åbnede i 1955 i Californien, og mindre end 20 år senere stod den anden Disney-park klar i Florida. I 1983 blev det Tokyo, der kunne lukke dørene op for Disney-magien, og endelig i 1992 blev det Europas tur til at få en Disney-park. Kun ca. 30 km fra Paris i kommunen Chessy blev den nye park, der dengang gik under navnet Euro Disney, placeret. Parken bestod i første omgang kun af en enkelt forlystelsespark, mens Walt Disney Studios® Park åbnede i 2002 ved siden af Disneyland Park®.

Disneyland® Paris har gennem årene løbende udviklet sig, er blevet renoveret og har fået tilføjet ekstra magi uden nogensinde at gå på kompromis med Walt Disneys oprindelige drøm. I Disneyland® Paris finder du i dag flere hoteller, indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter, shows og sjove forlystelser, og de mange trækplastre lokker over 13 millioner gæster til resortet hvert år.

Disney-magien er kommet for at blive.

Gode tilbud og magiske fordele

Disneyland® Paris er en eventyrverden for ALLE. Resortet har åbent 365 dage om året, så du kan komme på netop det tidspunkt, der passer dig bedst. Flere gange årligt har Disneyland® Paris desuden gode tilbud, spændende kampagner og massevis af magiske fordele. Tilbuddene varierer i indhold, betingelser og perioder, men følger ofte de forskellige årstider og spændende Disney-sæsoner, der sikrer sensationelle sæsonbestemte begivenheder fordelt over hele året.

Vil du gøre dit ophold i Disneyland® Paris endnu mere mindeværdigt, kan du også tilføje en helt række spændende tilkøb. Du kan eksempelvis nyde et eller flere af dine måltider sammen med de smukke Disney-prinsesser som Bell, Askepot og Elsa eller spise med de kendte og elskede Disney-figurer. Du kan også forevige dine møder med Disney-vennerne med et photopass eller oplev de mange magiske shows og parader der finder sted i parkerne.

Mulighederne er mange, og oplevelserne står i kø i Disneyland® Paris.

Disney-parkerne: En verden af liv

Disney Village

”En verden af liv” er, udover at være titelmelodien til Disney-klassikeren Løvernes Konge, også en meget beskrivende frase for parkerne i Disneyland® Paris. De forskellige parker stråler af liv og glæde, når tusindvis af forventningsfulde gæster dagligt besøger resortet. Disneyland® Paris består af de to parker Disneyland® Park og Walt Disney Studios® Park samt den lille by Disney Village® i midten. I takt med at du bevæger dig gennem de forskellige områder, vil du opdage, at det er som at gå fra den ene unikke verden til den næste. Det ene øjeblik finder dig selv midt i en indbydende jungle tæt på piratskibe og gamle templer, mens du det næste er i en futuristisk verden fyldt med stjernekrige og det uendelige univers. Du kan også kigge forbi Hollywood og komme bag kameraet på en Disneyproduktion eller shoppe amok i gaderne med butiksruder, der bugner af alt fra enorme slikposer til yndige Elsa-kjoler.

Når du besøger Walt Disney Studios® Park får du et indgående kendskab til, hvordan mange års ikoniske Disney-film er blevet til. Du kommer bag scenen og ser, hvordan film bliver optaget med kameraer, rekvisitter og indøvede stunts. Der er også en række sjove forlystelser at prøve kræfter med her.

Træder du ind i Disneyland® Park, overskygger Disney-magien det hele. Parken her er omgivet af en togbane og en masse træer, og inde i midten af parken tårner Torneroses eventyrslot sig helt op i himlen og gemmer på en hemmelighed i kælderen. Rundt omkring slottet (der ligger ved indgangen til Fantastyland) udspringer fem forskellige lande med hver sin unikke stil. I Main Street, U.S.A® befinder du dig på en hovedgade i en lille amerikansk provins i de spæde år af 1900-tallet, hvor der er hyggelige butikker, hestevogne og arkader. Det rå og vilde Frontierland tager dig tilbage til 1800-tallets western-liv, hvor Guldfeberen dominerer, mens Discoveryland tager dig med på opdagelse i både fortidens og fremtidens højteknologiske universer. Adventureland byder på eksotiske eventyr, hvor alt fra orientalske basarer til store sørøverskibe venter på dig. I Fantasyland stortrives de mindste, når alle de klassiske eventyrfigurer som Pinocchio, Peter Pan og Snehvide bringes til live.

Hoteller & Resorts: Bo som en prinsesse, en cowboy eller en ægte superhelt

Disney's Davy Crockett Ranch
Disneyland Hotel
Disney's Hotel Cheyenne

Under et ophold i Disneyland® Paris kan du indkvarteres i alt lige fra et vaskeægte eventyrhotel til en træhytte midt i skoven. Disneyland® Paris byder på et stort udvalg af lækre Disney hoteller og du vil uanset indkvarteringstype og beliggenhed utvivlsomt få et magisk ophold! Hver af de skønne indkvarteringer har deres eget tema, som sammen med den fantastiske service er med til at gøre opholdet helt specielt. De mange muligheder gør, at der altid vil være en indkvartering, der passer til både dine behov og dit budget. Du kan fx bo som konge eller dronning på et stort eventyrhotel eller trække dig tilbage til et hyggeligt skovområde, hvor du bor i din egen lille hytte.

De fleste Disneyland® Paris hoteller ligger indenfor rimelig afstand til parkerne, som du kan nå frem til i løbet af 15 minutter enten på gåben eller i bil. På denne måde spilder du ikke tid på transport, og du kan nyde dine dage i parkerne fuldt ud. Alle hotellerne er børnevenlige, så det største problem er at vælge mellem de mange spændende muligheder. Er du til ren luksus, kan du eksempelvis vælge at bo på det 5-stjernede Disneyland® Hotel, mens Disney Hotel New York – The Art of Marvel er det rette valg for dig, hvis du er helt vild med moderne New Yorker-stil og elegante omgivelser. Er du på udkig efter et gennemført temahotel til en rimelig pris, vil enten Disney Hotel Santa Fe med latinamerikansk stemning eller Disney Hotel Cheyenne fra det vilde vesten være rigtig gode bud. Vil du derimod bo på et af Europas største hoteller er Disney Newport Bay Club svaret, mens Disney Sequoia Lodge ligger gemt i en grøn park-oase tæt på indgangen til parkerne.

Er du mere til at bo med familien lidt væk fra det hele, kan du genfinde naturens magi på et af de to charmerende fristeder i Disneyland Paris®; Hotellet Disney Davy Crockett Ranch og det lækre resort Villages Nature® Paris by Center Parcs. I disse afstressende indkvarteringer tæt på naturen føler du dig tryg, afslappet og hjemme – og der er massevis af aktiviteter for både børn og voksne.