Top 5 forlystelser i Disneyland® Paris
Uanset om du ønsker at få det vildeste sus i maven på en legendarisk rutsjebanetur, elsker gys eller vil gå på opdagelse på en fantastisk sejltur - så har Disneyland® Paris forunderlige forlystelser for enhver og til alle aldre! Her er et udsnit af de 5 bedste forlystelser i parken, så du er sikret at få magiske, sjove og forrygende oplevelser, du får lyst til at prøve om og om igen!
De 5 bedste forlystelser i Disneyland
1. Star Wars Hyperspace Mountain
Vil Kraften være med dig? Tag med på denne fantastiske rejse, og find ud af det! Vær' med til at kæmpe imod det onde Imperium i denne episke erobring af den klassiske forlystelse, Space Mountain. I suser gennem rummet på en sjov og vild rutsjebanetur og er tilmed på en spændende mission om at kæmpe imod den truende Star Destroyer. Med den vilde røde og grønne ildstorm, den onde summen af TIE Fighters og den imponerende underlægningsmusik er denne forlystelse intet mindre end en fantastisk og uforglemmelig oplevelse for de mest trofaste følgere af Kraften!
Minimumshøjde: 120 cm
Du finder forlystelsen i Discoveryland i Disneyland® Park
2. Pirates of the Caribbean
Alle mand på dækket og til vejrs med sejlene! Gå ikke glip af en spændende oplevelse på denne frygtindgydende piratplyndring med Kaptajn Jack Sparrow og hans berygtede slæng ombord. I sejler igennem en legendarisk tid og kommer på en fantastisk rejse, der ikke er uden forhindringer, for at finde skjulte skatte. Men pas på! For når månelyset kommer frem, gør det den hævngerrige Kaptajn Barbossa til en frygtelig zoombie lige foran øjnene på dig!
Ingen minimumshøjde
Du finder forlystelsen i Adventureland i Disneyland® Park
3. Crush Coaster
Tag med på et ægte Find Nemo-eventyr med Crush og hans venner! Gå ombord i et skildpaddeskjold, og glæd dig til en sjov rutsjebanetur, hvor skallen dykker ned i havet, og du møder Nemo, Squirt og andre velkendte ansigter i The Great Barrier Rief. Men lige om hjørnet lurer der fare, og du bliver sendt ned i det mørkeste dyb med grådige fisk, gopler og hajer - men frygt ej! Den østaustralske strøm får dig op til vandoverfladen igen i Sydney Harbour.
Gå ikke glip af denne strømhvirvel af et eventyr!
Minimumshøjde: 107 cm
Du finder forlystelsen i Toon Studio i Walt Disney Studios Park®
4. Tower of Terror
Tør du træde ind i The Twilight Zone of Terror og stå ansigt til ansigt med 3 nye hårrejsende elementer: Den onde maskine, skaktuhyrerne og den 5. dimension? Tag rundt i det berygtede Hollywood Tower Hotel, der engang var opholdssted for Hollywoods fineste berømtheder, indtil en mystisk hændelse tvang hotellet til at lukke på en uhyggelig halloweennat. Du træder ind i et støvet hotel, hvor tiden står stille, og hvor alt er forladt. Forbered dig på at skrige din sjæl ud, mens du kommer længere og længere ned i mørkets dyb!
Minimumshøjde: 102 cm
Du finder forlystelsen i Production Courtyard i Walt Disney Studios Park®
5. Indiana Jones and the Temple of Peril
Udlev drømmen om et ægte Indiana Jones eventyr, og tag med på denne fantastiske rutsjebanetur gennem mystiske ruiner i junglen! Der er noget, der ikke er, som det skal være her i the Temple of Peril, da lejren er forladt af mennesker, men deres tøj er her stadig? Denne skinnevogn fører dig op til den savnede ekspedition, hvor du søger efter tegn på liv, men lige pludselig er der en mystisk kraft, der sender vognen ind i en spiral, der drejer og snor sig gennem de mørkeste afkroge i ruinen. Glæd dig til en spændende tur, hvor du har brug for alt dit mod som Indiana Jones for at komme ud i live!
Minimumshøjde: 140 cm
Du finder forlystelsen i Adventureland i Disneyland® Park
Disneyland® Paris byder på mange, mange flere spændende og sjove forlystelser for hele familien i intet mindre end 3 forskellige parker. Du kan læse mere om parkerne her og forberede jer på jeres rejse til Disneyland® Paris.