Alle Disneyland® Paris hoteller

Hvor magien bliver til virkelighed

Hvem kunne ikke tænke sig at møde de søde Disney-figurer, som Askepot, Mickey Mouse, Chip og Chap, eller prøve fortryllende forlystelser og se imponerende shows? Under en ferie til Disneyland® Paris vil du uundgåeligt blive revet med af den helt særlige Disney-stemning.

I Europas største og mest populære forlystelsespark er der noget for alle aldre. Disneyland® Paris slog portene op for første gang i 1992, og i Magic Tours har vi været med som selected tour operator lige fra begyndelsen. Ingen dansk turoperatør kender Disneyland® Paris bedre end os – og ingen er mere dedikerede til at give dig en magisk oplevelse. Om du vælger at rejse med bil, bus eller fly, er din ferie i gode hænder, når du rejser med Magic Tours.

Magic Tours er til for at gøre jeres drømme i Disneyland® Paris til virkelighed! For at hjælpe magien på vej, tilbyder Magic Tours en lang række magiske tilkøb til dig. Med tilkøbene er det mulgit at bestille pension hjemmefra, udflugt til Paris, eller at spise morgenmad med kendte Disney-figurer og prinsesser. Se nærmere på mulighederne af magiske tilkøb her

Hotellerne

Vil du være sikker på, at magien følger med, når du trækker dig tilbage efter en dejlig dag i Disney-parkerne, kan vi varmt anbefale et af Disneyland® Paris’ egne hoteller. Hvert hotel har sit tema og sin specielle atmosfære, men den gode kvalitet og service er de fælles om. Hotellerne ligger i parken i behagelig gåafstand til alle attraktionerne. Du kan vælge mellem Disneyland® Hotel, Disney's Hotel - The Art of Marvel, Disney’s Hotel Santa Fe, Disney’s Hotel Cheyenne, Disney’s Sequoia Lodge og Disney’s Newport Bay Club.

Lige uden for parken ligger også de to Disney Nature Resorts – Disney’s Davy Crockett Ranch og Villages Nature® Paris – samt en række samarbejdshoteller.

Hvis du er klar på en fortryllende ferie, hvor du bestemt ikke kommer til at kede dig, så er det her, du skal hen!

Se Disney-hotellerne samt de to Disney Nature Resorts herunder.

 

Læs mere
Se et udvalg af vores rejser herunder

Antal rejsende

Vælg antal af rejsende

Startdato
Slutdato
Vælg antal af rejsende X
per side
Velkommen til New York: Byen hvor superheltene holder til

Dette gennemrenoverede og helt nytænkte 4-stjernede hotel er et af Disneyland® Paris’ absolut bedste. Hotellet udstråler moderne New Yorker-stil og er samtidig spækket med imponerende Marvel-kunst.

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Kør selv, bus eller fly
Fra 4.566,- DKK
Fra 2.699,- DKK
Feriepark få minutter fra Disneyland® Paris

Uanset om du rejser med familie, venner eller en partner, vil du føle dig i harmoni med naturen i den smukke grønne landsby. Under et ophold i Villages Nature® Paris får du 2 dages adgang til parkerne!

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
Fra 2.853,- DKK
Fra 1.499,- DKK
Fred og frihed i skoven

På Disney Davy Crockett Ranch kan du føle dig hjemme i din egen rummelige bungalow og nyde et afslappende ophold uden for Disney-byen – uden at gå på kompromis med Disney-magien.

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_car.png
    Kør selv eller fly
Fra 2.302,- DKK
Fra 1.299,- DKK
Soltørret lerjord, vulkaner og kaktusser

I denne New Mexico-inspirerede ørken-"pueblo" bor du i et mindre hus ved floden Rio Grande. Her kan du lade dig indhylle i et skønt mix af spansk, mexicansk og indiansk kultur under din magiske ferie.

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Kør selv, bus eller fly
Fra 2.378,- DKK
Fra 1.299,- DKK
Nybyggerby i det vilde vesten

Disney Hotel Cheyenne® giver dig følelsen af at være med i en westernfilm. Når du træder ind i receptionen med knirkende trægulve og en knitrende pejs, kan du næsten lugte krudtrøgen.

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Kør selv, bus eller fly
Fra 2.488,- DKK
Fra 1.399,- DKK
Slap af i skovlodgens varme atmosfære

Hvis du elsker naturen, er dette hotel med et strøg af Bambi-magi lige sagen. Her får du følelsen af at være midt i en amerikansk nationalpark med fyrretræer, bjerge og en bæversø.

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Kør selv, bus eller fly
Fra 2.666,- DKK
Fra 1.499,- DKK
Maritim luksus lige ved Lake Disney®

På Disney Newport Bay Club hotel kan du holde ferie på maritim manér. Hotellet hører til de største i Europa og er gennemført i den charmerende seaside-stil fra 1920'ernes New England.

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Kør selv, bus eller fly
Fra 3.136,- DKK
Fra 1.799,- DKK
Så tæt på magien som du kan komme - Hotellet er midlertidig lukket grundet renovering

Føl dig som en kongelig på dette lyserøde hotel, der emmer af eventyr og luksus. Lige ved indgangen til Disneyland® Park tårner hotellet sig op som det perfekte udgangspunkt for en magisk ferie.

  • Individuel afrejsedag
  • Fra 1 nætter
  • transport_icon/images/i/c/ico_plane.png
    Kør selv, bus eller fly

Disneyland Paris Disneyland Paris Disneyland Paris

3 pragtfulde parker

Disneyland® Paris indeholder intet mindre end 3 forskellige parker, som hver har deres at byde på:

Disneyland® Park
Disneyland® Park består af 5 magiske lande, hvor du kan prøve masser af forlystelser, møde pirater, spise frokost med prinsesser og se fantastiske shows og parader. De 5 lande er:

Adventureland – Midt i en verden af action!

Frontierland – Det vilde vesten i Amerika

Main Street, U.S.A. – En gammel klassisk amerikansk hovedgade

Fantasyland – Som at være med i et eventyr

Discoveryland – En tur ind i fremtiden!

 

Walt Disney Studios® Park

Kom og stjæl billedet i Walt Disney Studios® Park. Her inviterer fem stjernespækkede filmsæt fulde af filmmagi dig til et kig bag kulisserne. Her kan du blandt andet glæde dig til at prøve Crush’s Coaster og The Twilight Zone Tower of Terror™ og til at se dine familiemedlemmer i en helt ny vinkel, når de skrumper ind i Ratatouille: The Adventure.

Også denne park er inddelt i lande:

• Front Lot – Indgangen til Walt Disney Studios® Park

• Production Courtyard – Som at slentre på Hollywood Boulevard

• Toon Studio – Hvor figurer fra flere nyere Disney-film kommer til live

 

Disney Village®

Lige uden for Disneyland® Park og Walt Disney Studios® Park ligger Disney Village®. Her finder du flotte butikker, et stort udvalg af lækre restauranter, det enorme og avancerede biografkompleks og magiske shows. Nyd fx det fantastiske Buffalo Bills Wild West Show, mens du spiser en autentisk cowboymiddag. Showet byder på vilde skuddueller, flotte stunts, og så kigger Minnie og Mickey forbi! Måske du også kunne tænke dig at se det hele lidt fra oven i en luftballon. Alle der besøger Disneyland® Paris, bør bestemt gå en tur ned gennem gaden i Disney Village® og mærke den hyggelige stemning.  

Forlystelser og aktiviteter i Disney Village® er ikke inkluderet i entrébilletten.

Disneyland Paris Disneyland Paris

Transport

Uanset om du foretrækker at tage med vores luksusbus, køre selv eller hoppe på flyet til Disneyland® Paris, kan du trygt regne med vores erfarne og dygtige medarbejdere. Vi vil gøre alt for at du og din familie – eller hvem du ellers ønsker at dele oplevelsen med – får en fantastisk ferie i Disneyland® Paris.

Fra lufthavnen til Disneyland® Paris
Magic Tours tilbyder i samarbejde med Magical Shuttle og Disneyland® Paris lufthavnstransfer fra lufthavnene Orly og Charles De Gaulle til Disneyland® Paris. Busserne kører i tidsrummet ca. kl. 09.00-19.00 (med forbehold for ændringer). Er du i tvivl om, om du kan nå bussen, er du velkommen til at kontakte en rejsekonsulent på 70130330.

Et besøg til Paris under et ophold i Disneyland® Paris
Vi anbefaler normalt, at man tager toget til Paris. Toget kører fra indgangen til parkerne og direkte til Paris. På togstationen kan personalet guide dig til, hvilken billet du har brug for. Togturen tager ca. 45 minutter. Det er også muligt at køre til Paris. Transporttiden er ca. den samme, men mange synes det kan være ubehageligt at køre i bil inde i Paris.

Fra hotellet til Disneyland® Park og Walt Disney Studios®
Fra Disneys hoteller (på nær Disney’s Davy Crockett Ranch) samt fra Disney's samarbejdshoteller kører der gratis shuttlebusser, som kan transportere dig til parkerne, hvis du har brug for det. Vi anbefaler dog, at man tager turen på gåben, hvis man bor på Disney's egne hoteller, da det mange gange er lige så hurtigt.

Disney Premier Access

Du er sikret fantastiske minder og sjove oplevelser med et besøg i Disneyland® Paris’ to store temaparker med forlystelser. Det er en populær destination, hvilket desværre nogle gange resulterer i længere ventetid ved attraktionerne. Men ved tilkøb af Premier Access kan du nå endnu flere ture i dine yndlingsforlystelser og derved undgå sure miner fra de mindste i familien.

Hvis det skal gå ekstra stærkt, er den betalte service Premier Access som skabt for dig. 

Du kan downloade den officielle Disneyland® Paris app for at få adgang til Premier Access.

Pension og restauranter

Du har mulighed for at bestille og betale dine måltider hjemmefra – og på den måde opnå ekstra fordele. Der findes flere forskellige valgmuligheder for pension, så du kan finde den type, der passer bedst til dine behov. Vi anbefaler, du vælger den pensionsform, der følger hotelstandarden:

• Halv- og Helpension Standard følger ophold på Disney’s Davy Crockett Ranch, Disney’s Hotel Santa Fe og Disney’s Hotel Cheyenne.
• Halv- og Helpension Plus følger ophold på Disney’s Sequoia Lodge og Disney’s Newport Bay Club.
• Halv- og Helpension Premium følger ved ophold på Disneyland® Hotel.

Der skal bestilles én billet pr. person pr. bestilt nat. Billetterne kan anvendes til aftensmad eller frokost alt efter restauranternes åbningstider samt billettens type. Billetterne gælder til flere forskellige spisesteder både på hotellerne og i forlystelsesparkerne. Udvalget varierer på de forskellige restauranter.

Disneyland® Paris anbefaler, at man, alt efter hvilken pensionsform man har valgt, bestiller bord i forvejen. Forudbestilling kan foretages op til 2 måneder før ankomstdag. Ring til bordreservationsservicen på +33 1 60 30 40 50 (internationale takster kan gælde, og priser kan variere afhængig af netværket). Det er naturligvis også muligt at reservere bord i hotelreceptionen.