Bliv opslugt af Disneys univers, hvor de gode historier, imponerende shows og mere end 50 forlystelser sikrer dig uforglemmelige oplevelser. Glæd dig til en fortryllende ferie i Europas største og mest populære forlystelsespark.
Hotel Cheyenne ligger i den stemningsfyldte cowboyby, som er bygget op med farvestrålende facader, saloons og træfortove, og husene har navne efter de kendte westernhelte. Et ophold på Disney Hotel Cheyenne® er lig med en rejse ind i det vilde vestens fascinerende verden. Her vil du opleve atmosfæren i en cowboy-inspireret nybyggerby, hvilket gør disse magiske omgivelser helt unikke. Alle hotellets værelser er indrettet i temaer fra kendte Disneyfilm såsom Toy Story, hvor sheriffen Woody går igen på mange af dem. Hotellet er beliggende tæt ved bredden af floden Rio Grande i Disneyland® Paris, der blot ligger ca. 20 minutters gang i bilfrit område eller 8 minutters gratis buskørsel fra forlystelsesparkerne. Foruden dette kan du glæde dig til at besøge nogle af de dejlige restauranter og barer, som hotellet har at byde på. Besøg for eksempel Chuck Wagon Café, som er taget direkte ud af det vilde vesten. Her kan I prøve Chucks lækre spareribs, bøffer og salater, inden I fortsætter jeres eventyr i parkerne.