På Disney Sequoia Lodge vil du opleve en autentisk atmosfære med inspiration fra de amerikanske skove og bjerge. Hotellet er opført i smukke, rustikke materialer af træ og sten, som virkelig oser af den amerikanske naturcharme. Hotellet består af forskellige pavilloner samt en hovedbygning med restauranter, reception og et hyggeligt opholdsrum med en stor pejs. Hotellet er beliggende ved kanten af Lake Disney® blot 15 minutters gang fra Disneyland® forlystelsesparkerne i et bilfrit område eller 8 minutters kørsel i gratis shuttlebus.
Det er næsten umuligt at kede sig på et ophold ved Disney Sequoia Lodge. Når du ikke tilbringer tid i Disneyland® Park, Walt Disney Studios® Park eller Disney Village®, kan du vælge at besøge en Disney-butik, et fitnesscenter eller det indendørs og udendørs poolområde, som er forbeholdt hotellets gæster. Her vil du finde et vandfald, rutsjebaner, jacuzzi, et dampbad og en sauna. Poolområdet er opbygget i samme tema som selve hotellet med rå, naturlige materialer, og det vil med garanti underholde både de små og deres forældre.