Generel information til din ferie
På denne side kan du læse mere om alt det praktiske i forbindelse med din rejse til Disneyland Paris, og få et par gode råd med på vejen.
Disneyland Paris app
Hvis du ikke har downloadet Disneyland Paris’ app og tilføjet dit ophold endnu, kan du med fordel gøre det. Her skal du bruge det 8-cifrede agent booking nummer, der fremgår på din booking. I appen kan du se aktuelle kø-tider, shows, tilkøbe Premier Access, se parkernes åbningstider og meget mere.
Ekstra magiske timer
Når du har købt et ophold i Disneyland Paris, har du mulighed for at tage ind i parkerne en time før de åbner. Du får adgang via dit MagicPass. Du kan se parkernes åbningstider i Disneyland Paris’ app.
Entrebilletter
Når du har bestilt et ophold til Disneyland Paris gennem Magic Tours er entré til parkerne inkluderet. I har adgang til parkerne fra de åbner på ankomstdagen til de lukker på hjemrejsedagen (bortset fra ophold på Villages Nature® Paris, hvor der er entrébilletter til 2 dage inkluderet).
Vigtig information om tilkøbt pension:
Vi opfordrer kraftigt, at du bestiller bord op til 12 måneder før din ankomst - og gerne så tidligt som muligt. Der kan bookes bord via Disneyland Paris appen. Skal du bestille bord til mere end 10 personer, skal du booke i to omgange. I nødstilfælde kan der bestilles bord gennem telefon på 00331 60 30 40 50 (engelsktalende personale).
Morgenmad
Morgenmaden spises på dit hotel. Oftest bliver du spurgt i receptionen hvornår du ønsker at spise morgenmaden. Bor du på Davy Crockett Ranch skal du hente din morgenmad i receptionen, da den fungerer som take-away.
Halvpension
Halvpensionen består af morgenmad og frokost eller aftensmad.
Madbilletterne kan bruges i restauranter på hotellerne, i parkerne og i Disney Village. Billetterne er ikke dateret til en specifik dag, men kan bruges under hele dit ophold. Har du f.eks. 3 nætters ophold får du madbilletter til 6 måltider (3 x morgenmad og 3 x frokost eller aftensmad).
Helpension
Helpensionen består af morgenmad, frokost og aftensmad. Madbilletterne kan bruges i restauranter på hotellerne, i parkerne og i Disney Village. Billetterne er ikke dateret til en specifik dag, men kan bruges under hele dit ophold. Har du f.eks. 3 nætters ophold får du madbilletter til 9 måltider (3 x morgenmad, 3 x frokost og 3 x aftensmad).
Helpension ekstra plus
Helpension ekstra plus består af morgenmad, frokost og aftensmad Madbilletterne kan bruges i restauranter på hotellerne, i parkerne og i Disney Village. Billetterne er ikke dateret til en specifik dag, men kan bruges under hele dit ophold. Derudover medfølger der en teatime-billet, der kan benyttes til eftermiddagskaffe og en drikkebillet pr. overnatning. Du kan indløse din drink billet på følgende restauranter. Desuden medfølger ét valgfrit måltid med Disney figurer eller Disney prinsesser under opholdet, som du skal have bestilt bord til hjemmefra gennem en af Magic Tour' rejseagenter.
Ubrugte madbilletter kan ikke refunderes.
Premier Access & Premier Access Ultimate
Du kan tilkøbe Premier Access og Premier Access Ultimate for at komme foran køen ved udvalgte forlystelser. Tilkøbet foretages i Disneyland Paris appen på dagen eller tidligere. Du kan læse mere om det her.
Parader og shows
En stor del af oplevelsen er at overvære de forskellige parader og shows i Disneyland Paris der ligesom alle forlystelserne er gratis. Bemærk at der kan forekomme ændringer eller aflysning af disse shows, hvorfor det anbefales at få det aktuelle program i Disneyland Paris appen.
Kørestol og klapvogn
Det er muligt at leje kørestol og klapvogn ved indgangen til parkerne. Har du lejet en af delene kan den bruges i parkerne, men må ikke tages med tilbage til hotellet. Der er et begrænset antal til rådighed og det er ikke muligt at forhåndsreservere.
Valuta
Der kan betales med de fleste internationale kreditkort (Visa / Mastercard m.v.) i butikkerne og på restauranterne i Disneyland Paris.
Paris
Ønsker du en tur til Paris på egen hånd, afgår der tog direkte fra Disneyland Paris. Turen til Paris centrum varer ca. 45 minutter og du kan købe billet på togstationen. Det er en god idé at købe billetter til at komme op i Eiffeltårnet på forhånd.
Shopping
5-10 minutters kørsel eller kun et enkelt stop med RER-toget mod Paris ligger byen La Vallée Village. Her ligger det imponerende, internationale shoppingcenter Val d ́Europe med masser af forretninger, spisesteder, Sea Life akvarium samt La Vallée Outlet Shopping Village - en hel landsby med modeforretninger, som sælger sidste års modetøj til nedsatte priser. Tjek centerets hjemmeside for åbningstiderne.