World of Frozen®

 

Træd ind i World of Frozens magiske univers

Den 29. marts 2026 slår Disney® Adventure World portene op til det helt nye World of Frozen – et magiske univers, hvor fortællingen om Anna, Elsa og Olaf vækkes til live. Træd ind i Arendelle, hvor hver detalje er med til at genskabe de magiske steder og scener fra Frost-universet.

Når I besøger området, bliver I en del af en oplevelse, man kun finder her: Snowflower Festival. Hele Arendelle vækkes til live og er smukt pyntet til fest, så I kan træde direkte ind i fejringen sammen med Anna, Elsa og alle de andre.

World of Frozen byder på nye eventyr rundt om hvert hjørne: Besøg Arendelle og Elsas ispalads, mød magiske væsner og tag på et magisk eventyr i nye forlystelser.


Find jeres favorit hotel her og book jeres næste rejse til Disneyland® Paris.

Arendelles fortryllende arkitektur

Når gæsterne træder ind i World of Frozen, møder de straks den majestætiske North Mountain med Elsas funklende ispalads på toppen. Ved bjergets fod ligger den charmerende landsby Arendelle, hvor farverige huse og et livligt torv danner rammen om et levende univers fyldt med magi.

Herfra bevæger man sig videre mod Arendelle Bay, Friendship Spring eller Arendelle Slot – omgivet af smukke detaljer som rosemaling, blomsterornamenter og natur inspireret af Skandinavien. Graner, birk og krokus giver området den magiske Frozen-stemning, som får hele Arendelle til at føles levende.

En ny familieforlystelse

I hjertet af landsbyen, lige under det stemningsfulde klokketårn, venter Frozen Ever After – en fortryllende bådtur for hele familien, hvor vi følger Anna, Elsa og deres venner ud på et ægte Arendelle-eventyr.

Rejsen er fyldt med ikoniske sange som “Do You Want to Build a Snowman?” og “Let It Go”, og undervejs møder gæsterne nogle af kongerigets mest elskede karakterer: Olaf, Sven og Kristoff. Turen fører jer fra den sneklædte skov og videre til Troldenes Dal, gennem Elsas glitrende ispalads – og afsluttes med et spektakulært finaleøjeblik i Arendelle Bay, oplyst af snefnugsformede fyrværkerier.

Møder med Frost-figurerne

I World of Frozen kan gæster opleve et helt særligt møde med Anna og Elsa til en Royal Encounter i Arendelles slot. Efter en tur gennem det smukke portrætgalleri venter et nærværende øjeblik med søstrene – perfekt til magiske minder og billeder.

Ved Arendelle Bugt fortsætter festlighederne med A Celebration in Arendelle – et farverigt 15-minutters show under Snowflower Festival. Elsa, Anna, Olaf, Kristoff og landsbyens indbyggere sejler ind på tre imponerende vikingeskibe. Publikum inviteres til at synge med på ikoniske Frost-sange som “Let It Go” og “Show Yourself”.

Arendelles gastronomi

Tag en velfortjent pause i Nordic Crowns Tavern, hvor Arendelles varme og hyggelige stemning omfavner jer. Her fortæller malerier og dekorative detaljer historien om kongeriget, mens I nyder et nordisk-inspireret måltid.

Restauranten er åben til både frokost og middag og lader jer skræddersy jeres egen ret med 16 mulige kombinationer: kartoffelmos eller quinoa, grillet laks eller nordiske kødboller, sæsonens grønt og enten tranebær- eller dildsauce. Dessertkortet byder på frostklare fristelser som blå sorbet, vaniljeis med toppings, en snefnug-dessert og nordiske kager – med både glutenfri og veganske muligheder, så alle kan være med i Arendelles smagsunivers.

Souvenirs fra Arendelle

I Arendelle Boutique finder du både de mest elskede Frozen-souvenirs og en unik kollektion inspireret af skandinavisk håndværk – fra træfigurer til tøj og genstande med elegante rosemaling-mønstre.

Vil du gå på opdagelse i Arendelle med stil, kan du også vælge mellem tøj med broderede mønstre og accessories med florale detaljer. Og før du rejser videre, kan du sende et postkort hjem fra landsbyens egen postkasse lige ved butikken.

Bliv ven med Rúna – den lille babytrold

I Fjord View Shop ved Arendelle-bugten kan du møde Rúna, den interaktive babytrold, som efter en hyggelig velkomstceremoni bliver din nye troldeven som du kan tage med hjem. Rúna reagerer på berøring, blinker, bevæger ørerne og lyser op – og eksklusivt i World of Frozen interagerer den også med Arendelles ikoniske steder og med Anna og Elsa.