Kør selv til Disneyland® Paris

Magien starter allerede i bilen, hvor planlægningen, pauserne og snacksene er helt op til dig. Du og din familie kan nyde friheden ved at tage turen til det fortryllende Disney-univers i dit eget tempo. På en kør selv-ferie har du tid til at fordybe dig i Disneyland® Paris’ to fantastiske parkerDisneyland® Park og Walt Disney Studios® Park. Her venter mere end 50 magiske forlystelser, fordelt på de to parker, og hver eneste oplevelse er en ny chance for at skabe uforglemmelige minder sammen.

Turen mod nye eventyr 

Dit kør selv-eventyr begynder allerede fra det øjeblik, du forlader hjemmet. Ved at vælge at køre selv får du mulighed for at kombinere rejsen med besøg i charmerende, franske landsbyer, hvor du kan opleve både historie, betagende landskaber og autentisk fransk kultur. Ruten til Disneyland® Paris tager omkring 10-11 timers kørsel, fra du krydser den dansk/tyske grænse. En af de største fordele ved en kør selv-ferie er fleksibiliteten – du kan holde pauser, når det passer dig, strække benene og sørge for, at humøret forbliver højt både på bagsædet og forsædet. På vejen mod Paris er der masser af lokale spisesteder og motorvejsrestauranter, der opfylder alle behov.

Ønsker du en mere direkte rute med færre stop og mindre trafik, kan du vælge at køre om natten. På den måde kan børnene sove og drømme sig væk, mens du kører mod Paris. Når du så parkerer bilen i Disneyland®, venter en verden, hvor drømme virkelig bliver til virkelighed.

Praktiske informationer inden din kør selv-ferie

Når du begiver dig ud på en magisk kør selv-rejse til Disneyland® Paris, er det vigtigt at være godt forberedt for at få den bedst mulige køretur. Her er en liste over de mest nødvendige ting for at sikre, at din rejse bliver både bekvem og eventyrlig:

  • Kørekort: Det lovpligtige bevis for at køre sikkert på vejene.
  • Det blå sygesikringskort: Din mulighed for sygehjælp i udlandet.
  • Pas: Din indentifikation i andre lande.
  • Registreringsattest på bilen: Bevis på, at dit køretøj er dit.
  • Motorvejsmærkater, vignetter og miljømærkater: Nødvendige for at færdes på motorvejene.
  • Rejsedokumenter: Alle nødvendige papirer for din rejse.
  • Rødt/grønt kort: Bevis på, at du er forsikret.
  • Underholdning til køreturen: Download film, bøger, lydbøger og musik for at holde både børn og voksne underholdt.
  • Gule veste og advarselstrekant: For at være sikker, hvis du har brug for at stoppe midt i dit eventyr.
  • Førstehjælpskasse: Godt hvis skader skulle opstå under turen. 
  • Værktøj i bilen: Til at fikse eventuelle problemer på vejen.
  • Solskærme til sideruderne: Blokere for lys, for dem der gerne vil sove. 
  • Skraldeposer og håndsprit: For at holde bilen og hænderne rene og friske under rejsen.
  • Køletaske til drikkevarer og snacks: Så du altid har noget lækkert at nyde på vejen.

OBS: Tjek trafikregler for de pågældende lande, du planlægger at køre igennem.

Star Wars Hyperspace Mountain

Big Thunder Mountain

Værd at vide, før du booker din rejse

Når du nærmer dig Disneyland® Paris, finder du flere parkeringsmuligheder. Du skal holde øje med de vejskilte, der viser Mickey Mouse på dem, for den rette afkørsel. For gæster, som bor på et af Disney-hotellerne, er parkeringen gratis, og den vil enten være ved hotellet eller ved en af parkerne. Hvis du derimod er dagsgæst, skal du parkere ved parkerne mod gebyr. Gæster på Disney-hoteller kan oplade deres elbiler direkte på hotellet.

OBS:*Gælder ikke Disney Hotel Santa Fe og Disney Davy Crockett Ranch.

Big Thunder Mountain Big Thunder Mountain

Til dig, som kører selv og ønsker at bo på et af Disneys hoteller, anbefaler vi Disney Davy Crockett Ranch. Her har du friheden til at parkere lige ved din egen private bungalow – med plads til op til seks personer. Hotellet ligger kun 15 minutters kørsel fra parkerne, i et roligt og afslappende område. I området finder du en restaurant, bar, supermarked, indendørs pool og et væld af aktiviteter for både store og små. Det er et sted, hvor kun fantasien sætter grænser, og der er masser af muligheder for at skabe uforglemmelige oplevelser for hele familien.

Fra hotel til Disney-parkerne:
I bil: 15 minutters kørsel og gratis parkering ved forlystelsesparkerne
Det kræver egen bil at komme til resortet samt til og fra forlystelsesparkerne, da der ingen busforbindelser er.

Star Wars Hyperspace Mountain

Big Thunder Mountain

Et andet bud på hotel er Villages Nature® Paris, der ligger lidt uden for Disneyland® Paris og tilbyder en unik oplevelse med overdådige haver og fortryllede skove. Her kan du bo i luksuriøse lejligheder eller hytter, enten ved den idylliske søbred eller dybt i skovens ro. Hotellet ligger kun 15 minutters kørsel fra Disneyland® Paris' parker. Parken rummer et fantastisk badeland med store vandrutsjebaner, bølgepool, boblebade og meget mere – alt sammen forbundet med en opvarmet udendørs lagune på 2.500 m², der holder 30°C året rundt. Bemærk, at poolområdet kan være lukket i visse perioder.

Fra hotel til Disney-parkerne
I bil: 15 minutter
Med bus: 25 minutters buskørsel (mod betaling)
*Bor du på Villages Nature® Paris, kan du tage en offentlig bus til parkerne mod egen betaling. Vi anbefaler dog, at du har egen bil til rådighed for nemmere transport.

Star Wars Hyperspace Mountain

Big Thunder Mountain

Vælger du at bo på et af Disneys egne hoteller, er entré til parkerne altid inkluderet i dit ophold, plus ekstra magisk Disney-tid i parkerne, før der åbnes for gæster, der ikke bor på et Disney-hotel.   

Vi hjælper med at sammensætte kør selv-ferien efter dine behov

Her er de magiske detaljer, der gør din Disneyland® Paris-rejse nemmere – fra prisgaranti til parkering, åbningstider og ekstra magisk tid for hotelgæster.

  • Vi prismatcher, hvis du finder opholdet billigere et andet sted 
  • Vi hjælper dig med at booke bord på restauranter i Disneyland® Paris
  • Spis middag med Mickey og alle hans venner – tilføj vores magiske tilkøb
  • Parkeringspriser i Disneyland® Paris
    -  Biler (inklusive biler med cykel eller skiboks på toppen) under to meter i højden: 30 €
    -  Køretøjer over to meter i højden med mere end 9 sæder: 40 €
    - Campervans: 40 €
  • Åbningstider: Disneyland® Park og Walt Disney Studios® Park: Fra kl. 09:30 til 19:00
    - Ekstra magisk tid (for hotelgæster): Fra kl. 08:30 til 09:30
  • Download Disneyland® Paris-mobilapp 

Kontakt os og hør mere om, hvordan vi hjælper dig med at skabe den mest magiske kør selv-rejse. 

Disneyland®Paris – en magisk tur, du sent vil glemme 

Forestil dig, at dine yndlingsfilmklassikere træder ud af skærmen og bliver til virkelighed – en verden fyldt med magi, eventyr og tryllestøv. Velkommen til Disneyland®! Et land hvor både børn og barnlige sjæle kan tænke frit og skabe uforglemmelige minder sammen. Oplev alt fra jungleeventyr og piratskibe til futuristiske universer og Hollywood-set. Disneyland® Park er opdelt i fem unikke lande, der alle har deres egen stil. Main Street, U.S.A® leder dig ind i en lille amerikansk provins fra 1900-tallet, mens Frontierland tager dig tilbage til 1800-tallets western-liv. Discoveryland åbner dørene til fortidens og fremtidens teknologi, Adventureland byder på eksotiske eventyr, og i Fantasyland befinder de klassiske Disney-figurer som Pinocchio, Peter Pan og Snehvide sig. I Walt Disney Studios® Park får du et unikt indblik i, hvordan Disney-film bliver til, samtidig med at du kan prøve sjove og actionfyldte forlystelser. Oplevelserne venter – det er kun fantasien, der sætter grænser!

Star Wars Hyperspace Mountain

Big Thunder Mountain

I Disneyland® Paris er der altid noget magisk at opleve året rundt. Uanset om det er spektakulære shows, farverige parader, eller særlige events, er der konstant nye og spændende aktiviteter, der gør dit besøg uforglemmeligt. Parken tilbyder en blanding af underholdning, magi og eventyr, der passer til både børn og voksne, og skaber den perfekte oplevelse for hele familien.

Star Wars Hyperspace Mountain

Big Thunder Mountain

Når du planlægger din rejse til Disneyland® Paris, er det en god idé at tage parkens sæsoner i betragtning, da de byder på forskellige magiske oplevelser hele året. Sommermånederne er livlige og solrige, og parken er fyldt med glæde og fantastiske shows. Efterårsferien bringer en fortryllende Halloween-stemning med skræmmende sjove aktiviteter og farverige dekorationer, mens påskeferien byder på forårsfornemmelser, æggejagt og mildt, behageligt vejr – perfekt til at udforske parkens mange eventyr.

Star Wars Hyperspace Mountain

Big Thunder Mountain

Med en kør selv-rejse til Disneyland® Paris får du og familien friheden til at tage kontrollen og fleksibiliteten med jer hele vejen. Om Paris er den eneste destination på vejen, eller om du vælger at stoppe i en charmerende fransk by, er op til dig. Det vigtigste er, at bilen bliver fyldt med uforglemmelige minder fra første til sidste kilometer på din rejse. Hver eneste stop og oplevelse på vejen bliver en del af den magiske rejse mod Disneyland® Paris.
Læs mere om transportmulighederne til Disneyland® Paris, enten med fly eller via vores busrejse i efterårsferien. (link opbygning)

Nysgerrig efter at vide mere om vores Disney-rejser? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær først til at få magiske opdateringer, nyheder og eksklusive tilbud!