Zen-garanti
Fleksibel booking med ro i sindet
Ændring eller annullering af dit ophold uden gebyrer
Lige nu tilbyder vi en såkaldt zen-garanti, der giver dig muligheden for at ændre eller annullere dit ophold i Disneyland Paris med fuld refusion op til 7 dage før din ankomstdato. Du kan altså uanset årsagen, fortryde dit køb af et ophold i Disneyland Paris - og få pengene tilbage eller ændre opholdet til et andet ledigt tidspunkt. Ved ombooking genberegnes prisen.
Tilbuddet om zen-garanti gælder kun på ophold i Disneyland Paris og IKKE transport og forsikring. Zen-garantien er altså for dig, der har booket en kør-selv-ferie.
Har du derimod også tilkøbt transport gennem os, kan du ikke frit afbestille din rejse, som du har lyst. Til gengæld er du i dette tilfælde altid dækket af Pakkerejseloven, hvis din rejse annulleres grundet faktorer, du ikke selv har indflydelse på (som fx regeringens anvisninger eller lignende).
Betingelser for zen-garantien
- Gælder ikke transport- og forsikringsudgifter
- Ændring og annullering af din booking skal ske indenfor vores normale åbningstid (mandag - fredag kl. 09.00-16.00) senest 7 dage før afrejse.
- Foretages ændring eller annullering af din booking udenfor vores normale åbningstid betragtes denne som modtaget næstkommende hverdag. Henvender du dig senere end 7 dage før afrejse gælder vores normale betingelser for afbestilling og ændring, der er beskrevet i vores vilkår og betingelser.