Dem der skaber din rejse

Vores medarbejdere

 

Helena – Rejsekonsulent

Jeg sidder i salgsafdelingen for Magic Tours og hjælper med at planlægge rejser til Disneyland Paris. Jeg sætter pris på den personlige dialog med gæsterne og elsker selv at udforske verden – med en særlig forkærlighed for Italien, Færøerne, hvor jeg kommer fra, hvor jeg kommer fra, og de spansktalende lande, hvis kultur interesserer mig meget.

 

Julie

Julie – Rejsekonsulent

Jeg sidder i salgsafdelingen og rådgiver om rejser til Disneyland Paris samt sikrer, at vores gæster får den rette information inden ferien. Rejser har altid været en passion for mig – jeg har arbejdet som skiguide i Bad Gastein og charterguide i Tyrkiet og Bulgarien. Selv har jeg en forkærlighed for skiferier i Alperne, men nyder også den klassiske charterferie med pool og strand.

 

 Line Maria Fey

Line – Marketing

Jeg er Brand Coordinator for Ruby Rejser og Magic Tours marketingaktiviteter, herunder at udvikle og styrke deres visuelle brandidentitet og kommunikation på tværs af forskellige platforme og kanaler. Mine største rejseeventyr har været at bo et halvt år i New York – og at opleve en total solformørkelse på Færøerne.

 

Julie – Marketing

Som Brand Coordinator har jeg overblikket over marketingaktiviteterne for Ruby Rejser og Magic Tours – fra planlægning og koordinering til SEO, e-mail og SoMe. Jeg rejser især gerne til spansktalende lande og har boet i Barcelona i forbindelse med min uddannelse. Jeg elsker at udforske nye steder, jagte de gode billeder med mit kamera og finde små perler af restauranter med god mad og vin.

 

 

Rikke – Marketing

Jeg er grafisk designer i Ruby Travel Group, hvor jeg arbejder med det visuelle udtryk. Derudover har jeg også ansvar for produktoprettelse og optimering, så rejserne præsenteres bedst muligt på hjemmesiden. Jeg elsker at krydse landegrænser og opleve nye kulturer – uanset om det er korte ture eller længere ophold. Min rejselyst har bl.a. ført mig til 6 måneder i Australien, backpacking i Asien, svømmeture med grise på Bahamas og 8 måneder som udvekslingsstuderende i Alicante.

Dorthe – Økonomi

Jeg har været en del af Ruby Travel Group i omkring 20 år og arbejder i dag som regnskabsmedarbejder for Ruby Rejser, Magic Tours, Seatravel og Marathon Travel Club. Jeg har også ansvar for vinterpersonale og buslogistikken til skirejser i Norge. Rejser betyder meget for mig – jeg holder af aktive ferier, men nyder også at koble af ved poolen. Især Korsika har en særlig plads i mit hjerte efter mange år som ansvarlig for øen hos Ruby Rejser.

Maria – Norsk oversættelse

Jeg arbejder primært med oversættelse til norsk og oversætter alt fra hjemmesideindhold og nyhedsbreve til SoMe-opslag og rejseinformation. Derudover hjælper jeg med opdatering og vedligeholdelse af vores norske kanaler. Jeg holder selv af aktive ferier og har blandt andet stået på ski i de norske fjelde, vandret i Islands vulkanlandskab og gået den portugisiske camino.

 

Rønnaug  – Direktør for Ruby Travel Group

Jeg har det daglige ansvar for Ruby Rejser og er General Manager på vores rejser med Hurtigruten. Med mine norske rødder er jeg vokset op tæt på de havne, hvor skibene lægger til. Mit motto er ”ud på tur – aldrig sur”, og jeg elsker selv at stå på ski, hvor Geilo er min favoritdestination. Jeg har også haft fantastiske oplevelser på Svalbard med nordlys, snescooter og hundeslæde.

Mads  – Ejer af Ruby Travel Group

Jeg er ejer af Ruby Travel Group, som består af Ruby Rejser, Magic Tours, Seatravel og Marathon Travel Club, og arbejder med ledelse og udvikling af selskabet. Jeg har en stor passion for aktive ferier og især skiløb, hvor jeg også er medstifter af Skiers. Blandt mine bedste rejseminder er La Marmotte, cykelturen fra Nice til Alpe d’Huez og vandreferien på Korsika. I dag deler jeg rejselysten med min familie og glæder mig til mange oplevelser sammen med mine to piger.