Frontierland

Her i Frontierland er du kommet til det vilde vesten i Amerika i det 19. århundrede. Du møder de gamle western-helte, cowboys, indianere og pelsjægere i en mineby med saloons, træfortove og et westerndepot med alt tilbehør. På en flod sejler de gamle Mississippi-hjuldampere, og minetoget bringer dig på en hæsblæsende togtur rundt på to klippeøer.

 

Forlystelser

Big Thunder Mountain

Hold godt fast, da dette løbske minetog skramler dig og din familie vildt rundt i et hjemsøgt bjerg ... 

Klatr op i stejle højder, og dyk ned under voldsomme vandfald på denne familievenlige, skramlende tur i en hurtig minevogn. I Big Thunder Mountain går du ombord i et mystisk tog, der fører dig ind i det legendariske bjerg på en nervepirrende tur med dyk og skarpe sving under floder i det fjerne Vesten og rundt om en spøgelsesmineby.
Mens du styrtdykker ned gennem mørket på et spor, der er fyldt til med dynamit, ryster en kraftig eksplosion grotten. Men toget sænker ikke farten. Det drøner afsted omgivet af rumlende lyde fra en sammenstyrtende mineskakt. Flagermus går til angreb. Sporene ryster. En flod raser ovenfor. Klarer du det med livet i behold?

 

  

Phantom Manor

Mand dig op, og tag til Phantom Manor, hvor 999 glade genfærd skjuler en meget mørk hemmelighed.
Efterhånden som du nærmer dig, stiger uhyggen, og du bliver måske en smule bange. Rum bliver større, billeder bevæger sig, og spejle bøjer sig. Og det hele sker på en baggrund af uhyggelige lyde. Og når du endelig har taget plads i din skæbnesvangre vogn, hører du en stemme fra et genfærd, der får dig til at fare sammen og skrige endnu mere.

 

  

Pocahontas Indian Village

Før din stamme over det vilde vesten til en fornøjelig indianer-sammenkomst, hvor der klatres og rutsjes gennem den legendariske prinsesses landsby. Styr imod skyggen af Thunder Mesa ved Pocahontas Indian Village, og hold øje med, hvad der ligger lige der, hvor floden bugter sig. Her gør Pocahontas, Meeko og Bedstemor Piletræ selskab med unge eventyrlystne, mens de rutsjer, klatrer og svinger sig rundt på den store udendørs legeplads, der er baseret på en traditionel amerikansk indianerlandsby.

 
 

Rustler Roundup Shootin' Gallery

Er du hurtigst på aftrækkeren? Fra stikkende kaktusser til Sorteper, ja der er mange måder, du kan finde ud af det på. 

Føl ånden fra det vilde Vesten på Disney Rustler Roundup Shootin' Gallery, og prøv dine skydeevner på skydebanen fuld af interaktive mål i bevægelse. Der opkræves ekstra betaling for denne forlystelse.

 

 

Thunder Mesa Riverboat Landing

Hop ombord på en gammel hjuldamper, og nyd en tur med flodbåden rundt om det bedste fra det gamle Vesten. 

Tag vandvejen med Mark Twain eller Molly Brown, to majestætiske hjuldampere i 1800-talsstil, og naviger ad floderne i det fjerne Vesten på Thunder Mesa Riverboat Landing. På din rejse ser du en helt ny vinkel af Big Thunder Mountain og Wilderness Island, og undervejs oplever du strømmende vandfald. Måske får du endda øje på nogle smuglergrotter.

 

Disneyland Railroad Frontierland Depot

Hop ombord, og se og hør lydene fra det vilde Vesten, mens du damper afsted mod dit næste magiske stop i Disneyland Park. 

Tag en afslappende 20-minutters Grand Circle Tour ombord på et autentisk dampdrevet tog. Lyt til støjen fra motoren, de larmende hjul og lyden fra togets fløjten, mens du er ombord på Disneyland Railroad. Der er meget bekvemt stop i Fantasyland®, Discoveryland® og på Main Street, U.S.A®. Det er den perfekte måde at få et overblik over magien i Disneyland Park og se de maleriske kulisser med f.eks. Grand Diorama, Indiana Jones and the Temple of Peril og Pirates of the Caribbean.

Disneyland Railroad er også en let og hurtig måde at komme rundt på. Og da togene ankommer planlæssigt gennem hele dagen, så har du nok tid til at se det hele på stationen, før du går ombord igen.

 



Meet 'n' Greet

Meet 'n' Greet with Daisy or friends

Stil dig ved siden af Andersine eller hendes venner, og skab magiske øjeblikke.
Sted: Lige ved Discovery Arcade - Main Street, U.S.A.
Se tidsplanen i parkens program. 


 

Restauranter og butikker

I Frontierland er der masser af forskellige magiske madmuligheder.

Silver Spur Steakhouse
Silver Spur Steakhouse, en elegant restaurant, hvor de rige kvægbønder mødtes til spisning ved den åbne grill.

  • Bordservering
     

Cowboy Cookout Barbeque
Her finder du et sandt cowboygilde med store lunser grillstegt kød og støvletrampende dans. Her kan du nyde kyllingespecialitetter og gode saftige burgere.

  • Mad på farten

 

The Lucky Nugget Saloon
Her kan alle, store som små, tage sig en pause og nyde et dejligt måltid mad. Det perfekte sted at holde pause inden i fortsætter jeres Disney eventyr. Her kan i nyde flere forskellige slags burgere.

  • Mad på farten

 

Last Change Cafe
Restauranten er en gammel yderpost fra det vilde vesten, hvor cowboys kunne få et solidt måltid mad inden de fortsatte på deres farlige færd. Her serveres tex-mex inspireret mad, kylling og chili con carne.

  • Mad på farten

 

Fuente Del Oro Restaurante
I denne farverige cantina, som er et levn fra det mexicanxke herredømme i det sydvestlige USA, kan i nyde fajitas, taco og chili con carne.

  • Mad på farten