Top 5 restauranter i Disneyland® Paris

Uanset om I er til buffet eller à la carte restauranter, og om I er på udkig efter amerikansk, italiensk eller mellemøstlig mad - Disneyland® Paris har et væld af gode restauranter, og noget for enhver smag! Her får I et udsnit af de 5 bedste restauranter i parken, så I kan sikre jer fantastiske madoplevelser på jeres rejse til Disneyland® Paris!

Hovedgaden i Disneyland® Paris

Top 5 restauranter i Disneyland® Paris

  1. Inventions

    Bliv opslugt af Victoria-tidens mest fascinerende opfindelser på denne franskinspirerede buffetrestaurant. Her serverers et lækkert udvalg af internationale retter for enhver smag, og det er derfor et rigtig godt valg for familier med mindre børn. Prøv den komplette morgenmadsbuffet, som byder på alt fra wienerbrød, frisk frugt og yoghurt, til enestående charcuteri-specialiteter, oste og flotte anretninger i glas. Denne restaurant tilbyder også en spis med figurerne-oplevelse, som uden tvivl vil være populært blandt de yngre - her har I mulighed for at spise aftensmad med jeres yndlings Disneyfigurer. Vær heldig at møde bl.a. Mickey Mouse, Tigerdyret, Pluto, Kaptajn Klo eller Fedtmule!
  2. Restaurant Agrabah Café

    Træd ind i Aladdins verden, og mærk den fantastiske stemning i livlige Agrabah! Oplev tusind og én nats eventyr, og gå på opdagelse i den eventyrlige arabiske bazar. Glæd jer til at prøve den lækre mellemøstlige buffet og til at sætte tænderne i simrende marrokanske retter. Den smukt dekorerede Restaurant Agrabah Café er blandt de mest populære restauranter i Disneyland® Paris - den er for jer, som søger en skøn atmosfære og fantastisk arabisk mad.
  3. Plaza Gardens Restaurant

    Hvis I er på udkig efter et fantastisk smukt sted at spise, så er Plaza Gardens Restaurant det helt rette valg. Beliggende i den ældste bygning på Main Street i Disneyland® Paris, byder denne restaurant på overdådig elegance, antikke møbler, smukt porcelæn og fløjlsgardiner - alt sammen i victoriansk stil. Udover at være fantastisk indrettet tilbyder restauranten et stort udvalg af internationale forretter, hovedretter og desserter, som uden tvivl vil få munden til at løbe i vand! Derudover kan I være heldige at spotte nogle af Disney-figurerne omkring den luksuriøse amerikanske morgenmadsbuffet - mon ikke de kommer og siger hej!
  4. Cowboy Cookout Barbecue

    Hvis I holder af saftigt mundvandsfremkaldende grillmad, så er dette den rette restaurant for jer! Når I træder ind i, hvad der ligner en gammel lade, vil I blive opslugt af den autentiske stemning - med støvletrampende dans og live musik, er cowboy-temaet fuldt helt til dørs! Prøv én af de mange lækre burgere, marinerede spareribs eller saftige kyllingeretter fra det amerikanske køkken. 
  5. Cape Cod

    Hop ombord på Cape Cod, og nyd alt godt fra havet, tilberedt efter Middelhavets fantastiske køkkener! Denne restaurant er for fiske- og skaldyrsentusiaster, hvor der venter jer en overdådig buffet med masser af frisk fisk, salater og lækre desserter. Gå en rundtur i den flotte restaurant, som emmer af nautisk stemning med havfruer, konkylier og gyldne ankre, imens det søde personale forbereder lækre delikatesser i køkkenet. Det er også muligt at nyde en fantastisk morgenmadsbuffet, med alt hvad hjertet kan begære!

Uanset hvor I vælger at spise, er det altid en god idé at bestille bord på jeres ønskede restauranter inden afrejse - de bedste restauranter bliver nemlig hurtigt fuldt booket! Se alle restauranter her. I kan også læse mere om parken og forberede jer på jeres rejse til Disneyland® Paris.