Pakkeliste til Disneyland Paris

Pakkeliste: Det skal du have med i tasken, når du besøger Disneyland® Paris

Nyhed

Skal du til Disneyland® Paris her i løbet af efteråret? Så har vi her samlet en liste med alt det, der er en fordel at have med i tasken. 

1. Et godt kamera

I Disneyland® Paris er der massevis af flotte attraktioner, forlystelser, shows og oplevelser, der er værd at forevige. Derfor skal du naturligvis huske at pakke et godt kamera med i tasken, når du skal besøge Disneyland® Paris. Særligt hvis du gerne vil fange nogle gode billeder af de fascinerende lysshows, der smukt lyser parkerne op med de imponerende droneshows og fyværkeri. 

Mens du går rundt i parkerne, er der desuden gode muligheder for at spotte de forskellige populære karakterer fra Disneys universer. Og så er det bare med at have kameraet klar, så du kan få taget billeder af eller måske sammen med din yndlingskarakter. 

2. Oplader eller powerbank til din mobiltelefon

Bruger du din mobiltelefon til at tage billeder og dele dem på dine sociale profiler, kan du hurtigt løbe tør for batteri. Og det ville jo være ærgerligt, hvis din mobiltelefon går ud lige midt i, at du skal til at tage et godt billede. Mobiltelefonen er også god at have ved hånden, hvis du lige skal danne dig et overblik over, hvor du befinder dig, og hvilken vej du skal gå for at komme til den ønskede forlystelse.

Det kan også være en god idé at downloade den officielle Disneyland® Paris-app, så du har alle de magiske oplevelser i parkerne og på hotellerne lige ved hånden. Med appen kan du blandt andet checke ind på dit hotel inden ankomst, reservere bord på restauranterne, købe Disney Premier Access og meget mere. 

Så husk opladeren eller endnu bedre en powerbank, så du kan bruge din mobiltelefon hele dagen. 

3. En god drikkedunk

En tur til Disneyland® Paris betyder også mange lange gåture rundt i parkerne, og dagene kan være lange, da der venter dig et væld af magiske oplevelser. Derfor er det en god idé at huske at medbringe en god drikkedunk i tasken. Overvej at tage en med, som kan holde indholdet koldt i mange timer i træk. Du får helt sikkert brug for den efter en lang gåtur, eller når du står og venter på at prøve en forlystelse. 

4. Flere lag tøj og en varm trøje

I løbet af efteråret kan vejret variere en hel del, når du besøger Disneyland® Paris. Det kan være skønt solskinsvejr med varme temperaturer, men det kan også være blæsende og regne meget. Derfor kan det være en god idé at tage flere lag tøj på, som du kan tage af og på, som det passer med vejret. Du vil også veklse meget mellem at gå rundt udenfor og være indenfor i forlystelser og restauranter, hvor der er en god varme. Derudover er det altid en god idé at have en varm trøje med i tasken, som du kan tage på om aftenen, når du skal stå klar til et af de store, fascinerede lysshow. 

5. Gå ikke ned på tilbehør

Med en tur til Disneyland® Paris skal der selvfølgelig også være styr på Disney-tilbehøret. Måske har du allerede noget liggende derhjemme, som skal med i tasken, så du kan komme i den helt rette magiske stemning, så snart du træder ind i Disneyland® Paris. Hvis du ikke har styr på tilbehøret hjemmefra, er det ikke et problem. Du har nemlig rig mulighed for at skaffe lige det, du kunne tænke dig fra dine Disney-favoritter. 

I Disney Village®, der ligger lige inden Disneyland® Park og Walt Disney Studios®, finder du et stort udvalg af flotte Disney-butikker. Her er virkelig noget for enhver smag, og du kan med garanti få stillet din shoppelyst her. Hvad end det er de populære Mickey Mouse-øre, du vil have på med det samme, eller det er souvenirs, du gerne vil have med hjem. Så når der er brug for en pause fra forlystelserne, kan vi bestemt anbefale dig at slentre gennem Disney Village® til musik fra nye og ældre Disney-klassikere, hvor du finder butikker som Disney Fashion, Disney Store og The LEGO® Store.  

6. Regntøj eller paraply

Vær forberedt på, at det ofte regner, når du besøger Disneyland® Paris i løbet af efteråret. Sørg derfor for at gøre plads til regnjakken i din taske. Og har du plads til det, kan en paraply også være en god idé at have med. Hvis du ikke får pakket en paraply, men får brug for den, mens du er der, er der flere butikker, der sælger paraplyer med forskellige Disney-tryk. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er helt billigt at købe en paraply i en af Disney-butikkerne. Så jo mere du kan pakke med til alt salgs vejr, jo bedre. 

7. Sko, der er gode til lange gåture

Vi har allerede nævnt, at du kommer til at gå meget, når du besøger Disneyland® Paris. Parkerne er store, og skal du også gå fra et af hotellerne til og fra parkerne, får du uden tvivl mange skridt i benene hver dag. Derfor skal du også finde et eller to par gode sko frem, når du skal til at pakke tasken. Vælg eventuelt nogle sneakers, som du ved, er gode at gå i, og som du kan holde ud at have på i mange timer i træk. Endnu bedre er det, hvis det er nogle sko, der også er praktiske, hvis regnvejret skulle dukke op. 

8. Snacks til den lille sult

Når du besøger Disneyland® Paris, bliver dagene lange, og du er typisk i gang helt fra tidlig morgen til sen aften. Der skal derfor tankes en del energi undervejs. Til dagens måltider er der masser af gode spisesteder at vælge imellem, men når den lille sult melder sig, er det rart at være forberedt med lidt snacks i tasken. Det gælder både, når der er behov for en lille pause i ny og næ, men også når ventetiderne nogle gange bliver lidt lange til forlystelserne. Her kan du nemt have din taske med rundt og hurtigt finde lidt snacks frem, når sulten melder sig.  

Har du brug for andre gode tips, inden turen går til Disneyland® Paris, finder du masser af gode råd til at få mest ud af din Disney-rejse her

Rigtig god pakkelyst og god fornøjelse med din næste magiske Disney-rejse.